Odense, 20. maj 2025

Vi har netop udsendt info-mail til alle deltagere med startnummer og nyttige information om afhentning af startnummer, parkering mv.

Du kan læse mailen her:

Afhentning af startnummer

OBS! Er du tilmeldt via en virksomhed, så kan du hente startnummeret der.
Alle virksomheder, som er tilmeldt som "ambassadør", får startnumrene leveret i dagene 21. - 23. maj.
Er du i tvivl om det gælder dig, så kan du se en oversigt over hvilke firmaer det drejer sig om
HER

For øvrige deltagere vil det være muligt at hente startnummer:


OGF, Stadionvej 25, Bolbro, 5200 Odense V
21./22./23. maj kl. 08.00 - 17.00
26./27./28. maj kl. 12.00 - 18.00

Torsdag den 29. maj kan startnumre afhentes i:

Tusindårsskoven, telt ved indgang fra Falen, kl. 08.00 - 11.30


Ændringer i din tilmelding?

Har du ændringer til din tilmelding, fx. skift af distance, så kan du kontakte løbskontoret på info@ogf.dk eller tlf. 6590 8669 på hverdage mellem kl. 8 - 18.

 

Parkering og transport

Vi anbefaler at du går eller cykler til Tusindårsskoven. Indgang via Falen.

Ved Tusindårsskoven har vi et parkeringsområde med plads til ca. 1.200 biler. Der er indkørsel fra Falen og der vil være frivillige der viser dig på plads.
Se oversigtskortet 
HER

Oversigtskort og teltplan

Vi glæder os eventyrligt meget til at byde alle velkommen i de magiske omgivelser i Tusindårsskoven. Du kan se et kort over hele pladsen HER

 

Alle telte er nu samlet på én plads. Vi har lavet en oversigt over hvor de enkelte firmaer er placeret HER

Bagageopbevaring og omklædning

Ved indgangen fra Falen finder du både løbskontor til afhentning af startnumre, og i samme telt er der mulighed for opbevaring af din bagage. Anvend "slippen" som er på dit startnummer.

Der er mulighed for omklædning i Friluftsbadet (Elsesmindevej) i tidsrummet kl. 09.00 - 14.00. Kun adgang til fods.

Væskedepot under og efter

På 10 km ruten møder du væskedepotet efter 5,2 km.
Der vil ikke være væskedepot på 5 km ruten.

Der er 1 flaske vand til alle der gennemfører i målområdet samt et stykke frugt.
På pladsen er der desuden mulighed for at fylde flasken op med vand.

 
Børneposer

Der er børneposer til alle mellem 0 - 14 år i årets Eventyrløb.
Deltagerne i børneløbet får udleveret deres pose når de er kommet i mål.

Børneløbere, der deltager i andre distancer, kan mod forevisning af startnummer, også hente en børnepose i teltet lige efter målområdet.
Der er én børnepose pr. barn og startnummer skal medbringes.

🎧 Lyt til børneløbets magiske eventyr 🎧

Før børnene snører løbeskoene, kan de komme i den helt rette stemning med en lille lydfortælling fyldt med magi, spænding og fantasifulde figurer. Lyt til Eventyret HER

 

Find gerne jeres mest eventyrlige udklædning frem til dagen – og lad eventyret begynde! ✨👟🧚‍♀️



Medaljer

Alle børn der deltager i børneløbet får deres medalje når de kommer i mål.

Børn, der deltager på andre distancer, får deres medalje når de afhenter deres børnepose.

Alle øvrige, der har tilkøbt en medalje, kan få den udleveret i INFO vognen, som er placeret ved indgangen til pladsen, når du kommer fra Falen. Medbring startnummer.

Massage, bloddonorbussen mv.

De dygtige studerende fra UCL kommer naturligvis og giver gratis massage til ømme ben.
Du kan også besøge bloddonorbussen og rundt om på pladsen kan du besøge forskellige stande: Middelfart Sparekasse, Kaiser Sport, AFS Interkultur, Kræftens Bekæmpelse, OK Benzin, GodFysioterapi og Rynkeby Foods.


Uden mad og drikke....

Til årets Eventyrløb sørger vi for, at du kan fylde depoterne op efter gå- eller løbeturen. 

Der vil bl.a. være mulighed for at købe:
Fransk hotdog, Flæskestegssandwich, Pokebowls, pandekager, is, popcorn, slush-ice, kaffe samt øl og vand og endelig kommer "Boblebyen" med et stort loungeområde og mulighed for at købe champagne og andre spændende drikke. 

Resultater og foto

På løbsdagen kan du finde resultater ved at downloade APP'en "Sportstiming".
 
På pladsen finder du vores MySelfie station. Billeder derfra offentliggøres i vores Facebook gruppe efter den 5. juni.

Koncerter og dagens program

Vi åbner pladsen allerede fra kl. 08.00 om morgenen.

Der vil være mange spændende og sjove aktiviteter dagen igennem.


Starttider:
Kl. 10.00 Børneløbet
Kl. 10.20 10 km løb
Kl. 11.15 5 km løb
Kl. 11.30 5 km gå

På den store scene kan børnene se frem til et fantastisk show med 

Motor Mille
 kl. 13.00.
Senere, kl. 15.00, kommer 
En Lille Pose Støj og giver en forrygende koncert.

Se dagens program og starttider 
HER

 

Vi glæder os til en eventyrlig dag sammen med dig.

På glædeligt gensyn den 29. maj 2025.




Af Michael Nielsen 29. april 2026
Odense, 29. april 2026 Så er vi klar med årets teltplan til Eventyrløbet samt bordplan i grillteltet. De enkelte firmaer modtager en mail med praktisk information i de kommende dage. Se planen HER
Af Michael Nielsen 29. april 2026
Eventyrløbet og trafik Torsdag den 14. maj er vi klar til det 47. Eventyrløb i de magiske omgivelser i Tusindårsskoven. Ja, vi kommer til at fylde lidt Ingen folkefest og Eventyrløb uden vi skal “forstyrre” trafikken lidt. Det er primært trafikken og beboerne på Elsesmindevej, Roesskovsvej, Elmelundsvej, Bavnedamsvej og Sanderumvej der vil blive påvirket - men kun i ganske kort tid. Vi håber på alles forståelse - og I der bliver lukket lidt inde, og måske ikke deltager i løbet - ja, I er mere end velkommen til at kigge forbi Tusindårsskoven og se de glade deltagere, høre lidt god musik og nyde den gode stemning. Elsesmindevej er helt lukket i tidsrummet 08.00 - 13.00. 10 km ruten vil passere Roesskovsvej og den vil være ensrettet (mod Elmelundsvej) kl. 10.00 til ca. 11.00. 5 km ruten vil også være på Roesskovsvej retning Kløvermosevej fra kl. 11.00 - 12.30. Strækningen fra Elmelundsvej til Fårebjergvej samt Bavnedamsvej vil være helt lukket i tidsrummet kl. 10.00 til ca. 12.30 (til sidste 10 km løber har passeret). Sanderumvej vil være ensrettet (fra Bavnedamsvej ind mod Sanderum) i tidsrummet kl. 10.00 til ca. 12.30 (til sidste 10 km løber har passeret). Cykelstien på Falen vil være lukket for trafik i perioden 10.00 - 13.00. På Falen er der hastighedsbegrænsning til 40 km/t og cykler skal benytte vejbanen. På de omtalte veje vil der være gode mennesker fra Hjemmeværnet samt vore egne vejvisere. TAK fordi du viser hensyn. Se hele skilteplanen HER
Af Michael Nielsen 29. april 2026
Med kun 2 uger til Eventyrløbet, så er startnumrene ved at blive produceret. Alle tilmeldte virksomheder (via ambassadør) får leveret startnumre til virksomhedsadressen mellem 6. - 8. maj 2026. Se oversigt over hvilke virksomheder HER For øvrige deltagere vil det være muligt at hente startnummer som flg.: OGF, Stadionvej 25, Bolbro, 5200 Odense V: 6/7/8. maj kl. 08.00 - 17.00 11/12/13. maj kl. 12.00 - 18.00 Torsdag den 14. maj kan startnummer afhentes: Tusindårsskoven, telt ved indgang midt på pladsen kl. 08.00 - 11.15 Her vil det også være muligt at købe startnummer. Vi anbefaler du kommer i god tid.
Af Michael Nielsen 28. april 2026
Når starten går til årets Eventyrløb i de magiske omgivelser i Tusindårsskoven den 14. maj, kan deltagerne se frem til 2 helt nye spændende ruter. I de kolde vintermåneder har vi arbejdet intenst med ruterne, og glæder os til at kunne præsentere dem. Alle ruter har start og mål på pladsen. Som noget nyt starter dagen med et helt nyt løb, nemlig den legendariske 1-mile. 1609 meter rundt omkring pladsen giver mulighed for fart og spænding - og helt tæt på tilskuerne. 5 km løb og gårute bliver helt ny i 2026. Turen går ud ad Elsesmindevej og op mod Roesskovsvej. Her går turen gennem den smukke kolonihave, retur ad Roesskovvej, gennem kolonihaven Roerskov og de sidste km går på cykelstien på Falen inden den slutter med ca. 700 meter rundt om festpladsen, igen helt tæt på tilskuerne. Børneruten er uændret og bliver helt unik og eventyrlig. De 2,4 kilometer bliver en oplevelse inde i skovene med masser af overraskelser og underholdning. 10 km ruten bliver en naturskøn rute ud af Roesskovsvej og Elmelundskoven. Turen går ad Sanderumvej, cykelstien på Falen og slutter med en smuk tur over golfbanen. Kom og prøv 2 af ruterne på søndag! På søndag, den 3. maj kl. 10.00 , bliver det muligt at komme ud og teste både formen samt 5 og 10 km ruten. Der er fælles start inde i Tusindårsskoven og alle er velkomne. Der vil ikke være vejvisere, men flag på ruten – og desuden 3 frontcykler fra OGF Motion. Der vil være æble og lidt at drikke når målstregen er passeret. Alle ruter kan ses her
Af Michael Nielsen 20. april 2026
Odense, 20. april 2026 Så er vi klar med oversigtskortet til årets Eventyrløb, torsdag den 14. maj 2026.
Af Amalie Uno Funch Mogensen Uno Funch Mogensen 27. marts 2026
Årets medalje til Børneløbet
Af Amalie Uno Funch Mogensen Uno Funch Mogensen 23. marts 2026
Familierabat til Eventyrløbet 2026
Af Amalie Uno Funch Mogensen Uno Funch Mogensen 10. marts 2026
Eventyrløbet får en SwapSpot! ♻️
Af Michael Nielsen 27. februar 2026
Vi har samlet en masse gode og vigtige information om årets Eventyrløb i et digitalt magasin. Her finder du mange gode og relevante informationer. Læs det HER
Af Amalie Uno Funch Mogensen Uno Funch Mogensen 16. februar 2026
Årets kunstner til Børnescenen til Eventyrløbet 2026!